Med denne hjemmeside vil jeg forsøge at skrive om eliteklassen national og international. Preben





(april - 2004)
Interviews med Christina Ingerslev:

Chillie & Christina Ingerslevs arm :-)


Navn: Christina Ingerslev
Født: 40 år
Bopæl: Holte
Job:
Jeg har Center for Hundetræning hvor jeg fungerer som bladredaktør [HUND & træning] og hundetræner/underviser. Tidligere var jeg miljøchef i et ingeniørfirma.

Startede med hund - År:
Jeg fik min første hund da jeg var 14 år (1977), det var en Irsk Setter. Da jeg var 25 år fik jeg en Beagle, min første lydighedshund, siden (og det er jo blevet til den del år - hmm) har jeg haft Border Collie.

Klub:
Jeg har trænet i flere forskellige specialklubber, Beagleklubben, Collieklubben osv. Nu træner jeg mest sammen med Helle Poulsen.

Resultater gennem årene (antal caciob - nr. v/ DM - NM - VM osv.)
Chillie er min tredje lydighedschampion.
Amanda der døde i foråret 13 år gammel er den hund jeg har lavet de fleste resultater med.
Hun var lidt "handicappet" af at jeg fik to børn i den periode hvor hun var allerbedst, men vi havde mange gode resultater alligevel.

Da vi begyndte foregik konkurrencen om årets hund i klasse 4, så til de internationale udstillinger gik man op i klasse 4 den ene dag og eliteklassen den anden dag.
Der var kun eliteklasse på de internationale udstillinger.
I 1994 blev klasse 4 afskaffet og vi havde nu kun eliteklassen. Der var store protester fra de aktive hundefolk, med underskriftsindsamlinger osv., for klasse 4 var en enormt sjov klasse, ikke så kedelig og stereotyp som eliteklassen er.

Amanda er blevet Danmarksmester i klasse 3 og i eliteklassen og haft placeringer i toppen af årets Lp hund fire år i træk.
Hun har 6 CACIOB'er og har deltaget på Landsholdet i Finland, Sverige, Østrig og i Danmark.
Bedste placering var en 5. plads ved VM i Østrig, hvilket jeg var ret tilfreds med da hun var indbildt gravid under mesterskabet.
Hun er den bedste hund jeg har haft, men jeg er sikker på at begge mine nuværende dejlige hunde kan fylde pladsen ud efter hende, hver på deres måde.

Hvor mange officielle LP-prøver har du deltaget i gennem årene:
Mange - jeg har ikke præcist talt dem, men jeg vil tro omkring 100 stykker.

Hvorfor blev det DKK's lydigheds program:
Det var nok fordi det var det program vi trænede efter på det hvalpehold, hvor jeg gik med min Beagle. Jeg vandt en klasse med ham engang i Lindevangsparken (den gang holdt Kreds 1 sinde prøver der) og så var jeg solgt til stanglakrids.

Hvor mange hunde har du haft?
Den hvalp jeg lige har fået, er min hund nr. 7

Du har en border collie på ca. 2 år og en ny hvalp, hvad "bruger" du dem til?
Chillie har været på får nogle gange, men da jeg ikke har adgang til at træne jævnligt på får, har jeg valgt det helt fra, så det mest er lydigheden vi arbejder med.
Derudover arbejder vi med forskellige former for tricks og mit håb er at vi en dag bliver gode nok til at kunne sætte en Freestylerutine sammen. Jeg bruger kilkkertræning i alt hvad jeg laver med hende og hvalpen og de bliver også "udsat" for forskellige fri shapingøvelser.

Min hvalp Komma der er 6 måneder, er stærkt i gang med at lære almindelig høflig optræden og startindlæring til lydighedsøvelserne.
Hun ligner heldigvis sin mor Hazel som Charlotte Lyngholm ejer, i sin væremåde og er i det hele taget en kreativ og lærevillig hund. Jeg er meget spændt på at følge hendes udvikling.

Du og Chillie er blevet DKLPCH i år (2003), ser vi dig i Eliteklassen i 2004?
Ja det er bestemt planen at vi stiller op i eliteklassen næste år. Vi var gået i gang med træningen, men gik lidt i stå efter at jeg fik Komma. Komma kan nu godt være alene hjemme, mens jeg går ud og træner Chillie, så vi er gået i gang igen. Jeg har dog aldrig været særlig flittigt trænende om vinteren.
Chillie er en følsom hund og har det bedst med at være forholdsvis sikker i øvelserne inden jeg melder hende til prøve. Men vi stiller da op i Helsingør.

Hvordan gå det med dit hundemagasin "Hund & Træning"?
Det går godt med magasinet og jeg får mange positive tilbagemeldinger. Jeg har planer om at lave en mere markedsføring her i 2004, så jeg kan øge antallet af abonnenter, for det er temmelig omkostningsfuldt at trykke bladet. Men jeg er meget positiv med hensyn til fremtiden.

Du var en årrække med til møder i DKK's LP-udvalg og bla. med til udformnings af det nye LP-program som startede i 2002, har du stadig en finger med ved bestemmelser i DKK?
Jeg er for nylig blevet medlem af DKK's LP udvalg og deltager derfor i diskussioner og beslutninger på LP området.
Da jeg kender mange mennesker indenfor LP, hører jeg også mange meninger om LP-udvalgets arbejde. Der er heldigvis mange der er positive overfor det nye LP program. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men jeg er selv meget godt tilfreds med udformningen af klasse 1, 2,og 3. Jeg har selv lige været igennem alle klasserne med Chillie og synes de fungerer godt.

Christina Ingerslev

 

  Link:
lydighed.dk
Landshold (N)
Leo (N)
Mitzi (S)
DKK
SKK
NKK
BC Database
BC klubben

M-C.enil