Med denne hjemmeside vil jeg forsøge at skrive om eliteklassen national og international. Preben





(nov./dec. - 2003)
Interviews med Tage Olsen:


Tage Olsen & Gordon

Navn: Tage Olsen
Alder: 56 år.
Bopæl: Bullerup, lidt udenfor Odense.
Job: Kantineleder.

Første hund:
Min familie har altid haft hund, min egen fik jeg så vidt jeg husker da jeg var
ca. 10 år.

Klub:
Jeg træner ikke i klubregi, er medlem af hyrdehundeklubben, BC klubben og DKK.

Resultater gennem årene, antal caciob - placering ved DM, NM, VM osv:
Jeg kan ikke huske hvor mange caciob det er blevet til.
En glemmer jeg dog ikke, nemlig den som gør at Gordon blev den første danske hund, og så vidt jeg ved, endnu eneste internationale lydighedschampion.
Han er også danmarksmester og årets LP hund i eliteklassen. Bedste resultat ved NM er en 4. plads, ved VM en 9.plads og ved EM en 5. plads.

Min gamle hund Bonnie er også blevet årets LP hund i eliteklassen.

Ved sidste DM blev den nye, Kiwi, danmarksmester i klasse 1.

Hvor mange officielle LP-prøver har du deltaget i:
Det ved jeg ikke bestemt, tror det ligger på ca. 130. Vi har været med til mange ting,
Klasse 1. - 2. - 3. - 4. -international og eliteklasse i DKK regi, i DCH har vi gået C og B klassen og løbet agility.Jo, vi har prøvet forskellige ting, og det er da med en vist stolthed, det er få gange hvor det ikke var med en 1. præmie som resultat.

Hvorfor blev det DKK´s lydighedsprogram:
Som de fleste andre, startede jeg med hundetræning for at få en hund som ville gøre nogenlunde hvad jeg bad den om, og den nærmeste klub arbejdede efter DKK`s program.

Da jeg fik lidt mere indblik i "det med hund" prøvede jeg også agility, det er også en spændende måde ar arbejde med hunden på, hu-hej hvor det går. Jeg manglede dog udfordring i at arbejde med hundens måske bedste evne, næsen. Derfor har jeg også gået i DCH, sporarbejdet er virkelig en stor udfordring ren videnskab, men for nuværende foregår det på et ikke så resultatorienteret plan.

Hvor mange hunde har du haft:
Som tidligere nævnt den første ved 10 års alderen, en blanding af foxterrier og colliehund,
den blev 18 år. Dejlig hund med en stor vilje og stædig som s....

Som nogen måske ved, har jeg sejlet i en del år. På NZ så jeg Border Collie arbejde
og vidste, at når jeg gik i land måtte jeg have sådan en hund.

Bonnie fik jeg i 88, en pragtfuld hund for en nybegynder, hun forstod alt og havde en fantastisk fornemmelse af hvordan hendes "familie" havde det. Hun fik kræft blev opereret men det brød desværre ud igen, og jeg måtte gå den tunge gang i 2001. Ære være hendes minde.

Gordon "overtog" jeg som 7 md. han havde udviklet sig til problemhund og vi havde menge uoverensstemmelser i sarten, Det tog lang tid at overbevise ham om at han ikke var leder, det gik dog og vi har haft mage gode oplevelser. Desværre lider han af HD og rygproblemer, det hjælper med kiropraktorbehandling hvilket jeg kan anbefale andre med samme problem at prøve.Vi er dog stoppet på konkurreceniveau, men dukker nok op få gange om året.

Kiwi hentede jeg i Sverige 2002, hun er efter arbejdende linier.

Vi ser dig ikke så meget mere ved de internationale konkurrencer, hvad går du og laver med din nye Border Collie:
Jeg fik Kiwi fordi jeg gerne ville prøve hyrdehundearbejdet. Har sammen med en kammerat fået et areal hvor vi har får gående.
Kiwi har jeg ikke forlangt så meget lydighed af, tror på at hvis det skal lykkes at få en god hyrdehund ud af hende, skal hun ikke være så fokuseret på mig.
Ude på fårene skal hunden kun kigge på uldtotterene samt tage mange selvstændige beslutninger.

Jeg syntes det er svært, men tror på at jeg/vi kan lære det. Måske senere når dettte sidder fast kan jeg håbe på mere LP træning. Jeg har i Kiwi fået "kam til mit hår" hun har en fantastisk arbejdsmotor, og hun er absolut ikke god til det med at bare gå en tur.

Har du planer om "comeback" i eliteklassen:
Såfremt det kan hænge sammen er det muligt vi ses, dog nok ikke på højt plan. Jeg finder hyrdehundetræning utrolig facinerende og det vil være det primære fremover.

Med fare for at træde nogen over poterne; på det seneste var det ikke mere så sjovt i eliteklassen, der var en del uro og snak bag ryggen af deltagere.
Der var/er nogen som godt kunne gøre brug af DKK`s adfærdskonsulent, og her tænker jeg ikke på hundene.

Jeg kan heller ikke forstå nogle af dommerne, min opfattelse er, at de mente de er gode hvis der blev dømt ekstremt hårdt.
Det kan da ikke være med til at skærpe interressen for eliteklassen? - Tværtimod. Hvor ender det hele? Ved dette NM (2003) blev der dømt urimeligt hårdt.
Det var der mange som gav udtryk for, også fra de andre lande. Min opfordring til dommerne er: prøv at se med andre øjne, i kan vil nok finde den bedste hund alligevel?

Nå, det skal ikke kun være klagesang, selvfølgelig har der også været gode samt sjove oplevelser. Jeg vil sige tak for den tid, og held og lykke til alle deltagere.

Tage Olsen

 

  Link:
lydighed.dk
Landshold (N)
Leo (N)
Mitzi (S)
DKK
SKK
NKK
BC Database
BC klubben

M-C.enil